Snapchat

Privat- og sikkerhedsindstillinger

Det kan være en god idé at ændre dine privatlivsindstillinger, så du har kontrol over, hvem, der kan kontakte dig, se din historie og lokation. For at ændre dine privatindstillinger, skal du gøre sådan her:

Privatliv

  1. Gå til dit chatfeed ved at klikke på ‘chat’ (🗨)  nederst på siden
  2. Klik på dit billede  øverst til venstre for at komme ind på din profil
  3. Klik på ’Indstillinger’  i højre hjørne(⚙)
  4. Scroll ned til ‘Privatlivskontrol’
  5. Her kan du lave forskellige indstillinger, såsom:
    1. Se min lokation – her kan du vælge, hvem der kan se din lokation. Hvis du slår ‘Usynlighedsindstilling’, kan dine venner ikke se, hvor du er. Du kan også vælge, hvem af dine venner, der skal se, hvor du er
    2. Kontakte mig – her kan du vælge, at kun dine venner må kontakte dig. Så får du færre beskeder fra personer du ikke kender. Funktionen er automatisk sat til at dine kontakter også kan skrive til dig. Dette kan du slå fra, hvis du kun ønsker dine venner kan kontakte dig.
    3. Se Min Historie her kan du vælge, at kun dine venner må se din historie. Du kan også tilpasse indstillingerne, så kun specifikke venner kan eller ikke kan se din historie
    4. Se mig i Find venner  – her kan du slå fra, at du bliver vist i andre Snapchatteres ‘Find venner’-funktion. Knappen er automatisk slået til når du opretter en snapchat profil
  6. Hvis du i toppen klikker på ‘Mobilnummer’ eller ‘E-mail’ kan du også indstille om personer kan finde dig via dit telefonnummer eller e-mail på Snapchat. Det kan også være en god idé at slå fra. Indstillingen er automatisk sat til, at andre kan finde dig gennem dit mobilnummer og e-mail 

Sikkerhed
Det kan være en god idé at gøre din profil sikker fx for at undgå at blive hacket. Du kan gøre din Snapchat mere sikker sådan her:

  1. Gå til dit chatfeed (🗨
  2. Klik på dit billede  øverst til venstre for at komme ind på din profil
  3. Klik på ’Indstillinger’ (⚙)
  4. Her kan du lave flere indstillinger:
    1. Adgangskode – Det kan være smart lave en stærk adgangskode. Under ‘Adgangskode’ kan du ændre din kode og fx vælge en stærkere adgangskode. Brug gerne store og små bogstaver, tal og specailtegn (#/-). Lav også en du kan huske
    2. Slå totrinsbekræftelse til – Det er en god idé at slå totrinsbekræftelse til. Så skal du godkende med en sikkerhedskode, som du modtager på sms, når du logger ind. eller du kan bruge Authenticator App. Det gør din profil mere sikret mod hacking. Det gør du under ‘Totrinsbekræftelse’
    3. Sikkerhedscenter – Under ‘Flere oplysninger’ kan du også gå ind i Snapchats sikkerhedscenter. Der kan du læse mere om sikkerhed på appen

Slet en snap fra din historie

Hvis du vil slette en snap, du selv har delt i din Historie, skal du gøre sådan her: 

  1. Gå til din historie (ved at gå ind på din profil)
  2. Åben den historie/snap, du gerne vil slette
  3. Hold snappen inde eller klik på de tre små prikker øverst i højre hjørne (kommer an på, hvilken telefon du har).
  4. Klik på ‘Slet’ eller ‘Slet snap’
  5. Klik på ’Slet’ i boksen, som vises
  6. Din Snap er nu slettet fra din historie

OBS: Vær opmærksom på, at nogle kan have set din Snap og eventuelt have taget et screenshot i den tid, din Snap har ligget i din historie. Hvis nogen deler dine billeder, skal du bede dem stoppe og evt. anmelde dem til snapchat. Se hvordan længere nede.

Slet en sendt snap eller chatbesked

Slet en sendt Snap du har sendt
Hvis du vil slette en sendt snap du har sendt, skal du gøre sådan her:

  1. Hold fingeren inde på ‘Snappen’ i chatten, indtil du får mulighed for at trykke ‘Slet’.
  2. Klik derefter på ‘ok’ og ‘Slet’ (🗑)

OBS: Vær opmærksom på at det kun virker hvis modtageren ikke har åbnet din snap endnu. Nogle gange virker det heller ikke, hvis modtageren bruger en gammel version af snapchat eller har dårlig internetforbindelse. Modtageren kan godt se, at du har slettet en besked.

Slet en chatbesked du har sendt
Hvis du vil slette en chatbesked sendt i Snapchat, skal du gøre sådan her:

  1. Hold fingeren inde på beskeden, indtil du får mulighed for at trykke ‘Slet’
  2. Klik derefter ‘Slet’ (🗑)
  3. Klik ‘Ok’ hvis der kommer en boks op

OBS: Vær opmærksom på, at dette muligvis kun virker, hvis modtageren ikke har set beskeden endnu. Nogle gange virker det heller ikke, hvis modtageren bruger en gammel version af snapchat eller har dårlig internetforbindelse. Modtageren kan godt se, at du har slettet en besked.

Har modtageren taget et screenshot?
Hvis modtageren har taget et screenshot, altså et billede af skærmen, eller på anden måde gemt din Snap, så kan den kun slettes af personen selv. Du kan gøre sådan her:

  1. Bed dem om at slette – Sig til modtageren af snappen, at du vil have, at personen skal slette billedet.
  2. Få hjælp til at sige fra – Hvis personen ikke vil slette billedet, er det en god idé at fortælle det til dine forældre eller en anden voksen, som du stoler på. Voksne kan være gode til at understrege alvoren over for modtageren.
  3. Anmeld – Anmeld dem evt. til snapchat. Se længere nede hvordan du anmelder.
  4. Tal med nogen – Du kan også få hjælp af os i SletDet Rådgivningen. Ring til os eller skriv til vores chat.

Ryd en samtale

Du kan desværre ikke slette en hel samtale på snapchat, men du kan rydde den så den ikke vises i dit feed. Det gør du sådan her:

  1. Gå ind på din profil
  2. Klik på indstillinger (⚙)
  3. Scroll ned til ‘Kontohandlinger’ 
  4. Klik på ‘Ryd samtale’ (eller ‘Ryd data’ og derefter ‘Ryd samtaler’)
  5. Find navnet på den du ønsker at rydde samtalen med
  6. Klik på x’et ud for navnet
  7. Klik på ‘Ryd’ for at bekræfte
  8. Samtalen er nu ryddet

OBS: Du fjerner ikke gemt eller sendt materiale fra samtalen på denne måde. Hvis du vil slette må du desværre slette alle beskeder i samtalen enkeltvis.

Anmeld, fjern eller bloker andre brugere

Gem først beviser
Hvis du anmelder, sletter eller blokerer fordi du har modtaget ubehagelige beskeder eller billeder eller måske bliver afpresset kan det være en god idé at tage screenshots inden. Så kan de bruges som beviser.

Fjern eller bloker?
Hvis du fjerner en eller flere brugere på Snapchat, kan de ikke længere modtage dine Snaps. De vil kunne sende dig snaps hvis du ikke indstiller at det kun er dine venner der kan sende dig snaps.

Hvis du blokerer en eller flere brugere på Snapchat, forhindrer du dem i at sende dig flere Snaps, chatbeskeder eller kunne se din historie.

Anmeld, fjern og bloker
For at fjerne anmelde  eller blokere en bruger, skal du gøre sådan her:

  1. Find brugeren, du ønsker at slette, anmelde eller blokere i dit chatfeed (🗨)
  2. Hold fingeren inde på den bruger, du ønsker at slette, anmelde eller blokere.
  3. Klik på ‘Administrer venskab’
  4. Vælg enten ‘Rapportér (🏳),’Blokér’ eller ‘Fjern ven’
  5. Følg anvisningen på skærmen
  6. Hvis du anmelder er det vigtigt at du vælger den rigtige årsag så snapchat kan hjælpe dig så godt de kan.

OBS: Du kan også finde den person, du ønsker at fjerne, blokere eller anmelde i listen over ‘Mine venner’ under din profil.

Skift brugernavn
Det er blevet muligt at skifte brugernavn på snapchat. Det er godt at være opmærksom på dette, hvis du vil anmelde nogen, da de kan skifte brugernavnet efter du har anmeldt. Hvis du selv ønsker at skifte brugernavn kan du gøre det under indstillinger (⚙) og ‘Brugernavn’. Du kan ændre brugernavn én gang om året.

Anmeld andres historie, snaps, beskeder eller billeder

Anmeld en historie:
Hvis du vil anmelde andres historie, skal du gøre sådan her:

  1. Find den historie, som du gerne vil anmelde
  2. Hold fingeren inde på historien og stryg op eller klik på de tre prikker øverst til højre, når du åbner din snap
  3. Vælg ‘Rapportér (🏳)
  4. Vælg en årsag til, at du vil anmelde brugerens story
  5. Klik på ‘Indsend’
  6. Du har nu anmeldt

Anmeld en snap:
OBS: Du kan kun anmelde en snap, mens du åbner den. Ikke når du har åbnet den. Så bliver du nødt til enten at tage et screenshot eller anmelde brugeren.

Hvis du vil anmelde en snap, som er blevet sendt til dig, skal du gøre sådan her:

  1. Hold fingeren inde på den snappen og stryg op eller klik på de tre prikker øverst til højre
  2. Vælg ’Rapportér (🏳)
  3. Vælg en årsag til, at du vil anmelde den snap, du har fået tilsendt
  4. Klik på ‘Indsend’
  5. Du har nu anmeldt snappen

Anmeld et billede:
Hvis du vil anmelde et billede, du har modtaget i en chat, skal du gøre sådan her:

  1. Klik på billedet (kort klik, ikke long press)
  2. Klik på de tre prikker øverst til højre
  3. Tryk ’Rapportér Snap’ (🏳)
  4. Vælg en årsag til at du ønsker at anmelde billedet
  5. Klik på ‘Indsend’
  6. Du har nu anmeldt

Anmeld en besked:

  1. Hold inde på den besked du ønsker at anmelde 
  2. Klik på ´’Rapportér’ (🏳)
  3. Vælg årsag
  4. Tryk indsend 
  5. Du har nu anmeldt beskeden 

OBS: det er ikke muligt at anmelde beskeder i en gruppechat

Slå ‘ryst for at rapportere’ til
Du kan slå funktionen ‘ryst for  at rapportere’ til, hvis du vil kunne rapportere et problem ved at ryste din telefon. Du kan selv indstille hvor følsom din telefon er for rystelser.

  1. Gå til dit chatfeed (🗨
  2. Klik på dit billede  øverst til venstre for at komme ind på din profil
  3. Klik på ’Indstillinger’ (⚙)
  4.  Under ‘Support og feedback’ klikker du på Fejl og forslag
  5. Find overskriften ‘Indstillinger for feedback’
  6. Klik på ‘Ryst for at rapportere’
  7. Slå funktionen til og indstil hvor følsom din telefon skal være for rystelser (kun muligt på android telefoner)
  8. Hvis du modtager noget du vil anmelde skal du ryste din telefon
  9. Nu kan du enten rapportere en fejl, komme med et forslag eller slå funktionen fra. 
  10. Vælg den der passer bedst og følg vejledningen

Du kan også anmelde andre problemer til Snapchat her.

Glemt adgangskode

Hvis du har glemt din adgangskode, skal du gøre sådan her:

  1. Tryk på ‘Har du glemt din adgangskode?’, når du skal logge ind
  2. Vælg, hvordan du vil nulstille din adgangskode − via e-mail eller via telefon
  3. Indtast din e-mail eller telefonnummer og klik på ‘Indsend’
  4. Du modtager nu enten en e-mail med et link eller en sikkerhedskode på SMS
  5. Følg linket i mailen eller indtast koden og klik på ‘Fortsæt’
  6. Lav en ny adgangskode
  7. Klik på ‘Gem’
  8. Du har nu fået en ny adgangskode og kan logge ind igen

Du kan også nulstille din adgangskode via denne side hos snapchat.

Hacking

Hvis du er blevet hacket, skal du gøre sådan her:

Hvis du stadig har adgang til din konto:

  1. Ændre din adgangskode – Hvis du stadig har adgang til din Snapchat-konto, er det en god idé at ændre din adgangskode hurtigst muligt. På den måde sikrer du, at din konto stadig er sikker. Du kan ændre din kode her.
  2. Ændre dit brugernavn – Du har også mulighed for at ændre dit brugernavn (dog kun 1 gang om året). Det kan du gøre under  ‘Indstillinger’ > Brugernavn > skift brugernavn > følg anvisningerne

Hvis du ikke har adgang til din konto:
Hvis du ikke har adgang til din konto længere, kan du kontakte Snapchat her.

OBS: Du kan kun skrive på engelsk til Snapchat, så få eventuelt hjælp af en voksen.

  1. Under ‘Hvad kan vi hjælpe dig med?’ skal du klikke på ‘Jeg tror, at min konto er blevet kompromitteret’
  2. Udfyld formularen med dit brugernavn, e-mail og mobilnummer
  3. Under ‘Beskrivelse’, skal du skrive en besked til Snapchat. Du kan fx skrive “Hi Snapchat. My account has been hacked. I’m not able to log in and reset my password or my e-mail. Can you please help me reset my account?”.
  4. Klik på ‘Indsend’
  5. Du har nu anmeldt hackingen til Snapchat, og du vil blive kontaktet af Snapchat hurtigst muligt.
  6. Bed evt. dine venner og din familie om at anmelde hackingen også. Det kan de gøre via samme formular, som du selv har brugt.

Download dine data (hastesikring af data)

Hvis du er blevet udsat for en krænkelse på snap og skal anmelde politiet, er det vigtigt at du downloader dine data. Det kan du gøre sådan her: 

  1. Gå ind på din profil
  2. Klik på Indstillinger (⚙)
  3. Scroll helt ned i bunden og find ‘Mine data’
  4. Vælg hvilke af dine data du vil eksporteres
  5. Klik på ‘Næste’
  6. Vælg hvilket interval (tidspunkt) dine data skal eksporteres
  7. Indtast en e-mail du har adgang til
  8.  Klik på ‘Indsend’ nederst på siden
  9. Snapchat sender dig en e-mail med et link, når dine data er klar til download. Del ikke linket med andre!
  10. Følg linket i din e-mail for at downloade dine data

OBS: Det kan tage flere timer og nogle gange dage før dine data er blevet eksporteret

Slet profil fra Snapchat

Du sletter din profil på Snapchat sådan her:

  1. Gå til Snapchats sletteside
  2. Skriv dit brugernavn og din adgangskode
  3. Klik på ’Næste’
  4. Indtast dit brugernavn og din adgangskode igen
  5. Klik på ’Fortsæt’
  6. Du har nu slettet din profil på Snapchat

OBS: Vær opmærksom på, at Snapchat deaktivere din profil i 30 dage, før de sletter den, hvor den ikke vil være synlig for andre. Men hvis du logger ind igen med dit brugernavn, genskabes profilen. Log derfor ikke ind, hvis du fortsat gerne vil slette din profil.

Hvad er My AI Snapchat? 

My AI er en chatbot på Snapchat, som du kan chatte med. Det er en ikke en fysisk person, men et computerprogram, der svarer på spørgsmål om fx paratviden eller madopskrifter. My AI svarer meget hurtigt og kan godt føles som en rigtig person, men husk, at den aldrig kan erstatte venner og familie. Hvis du føler dig ensom og har brug for at tale med nogen om noget svært, så ræk ud til en ven, din familie eller en, som du er tryg ved.

Hvis du har oplevet noget ubehageligt online, fx på My AI, kan du kontakte os her på SletDet Rådgivningen.

Her kan du læse om, hvordan du anmelder og sletter samtalen med My AI. 

Kan jeg slette den? 
Det er desværre ikke muligt at fjerne My AI som ven.  

Det er desværre heller ikke muligt at fjerne My AI som fastgjort øverst i chatten. I få udgaver af appen og telefoner kan man måske fjerne My AI som fastgjort øverst i chatten sådan her:

  1. Klik på dit profilikon 
  2. Klik på Mine venner 
  3. Find My AI 
  4. Klik på Chatindstillinger  
  5. Vælg ’Unpin chat’ 
  6. Nu vil My AI ikke længere være i toppen af dit chatfeed 

OBS: Hvis man har Snapchat+ er det muligt at fjerne My AI som ven, men det koster desværre penge. 

Hvordan sletter jeg beskeder? 
De beskeder, du sender til My AI bliver i chatten, indtil du sletter dem. Du kan slette beskederne enkeltvis sådan her:

  1. Gå ind i chatten med My AI 
  2. Hold inde på den besked du vil slette 
  3. Klik på Slet (🗑) 
  4. Klik på ‘Slet chat’ for at bekræfte 
  5. Beskeden er nu slettet 

Du kan også slette hele samtalen med My AI sådan her: 

  1. Klik på dit profilikon 
  2. Klik på Indstillinger (⚙) 
  3. Scroll ned til ‘Ryd My Al-data’
  4. Klik på ‘Ryd My AI data’ 
  5. Klik på Bekræft 
  6. Nu er alle beskeder og data i samtalen med My AI slettet 

OBS: My AI kan ikke huske beskeder du har slettet – kun dem, der bliver liggende i samtalen

Hvordan anmelder jeg beskederne fra My AI?
Hvis du oplever, at My AI skriver noget ubehageligt, mærkeligt eller grænseoverskridende, så kan det være en god idé at anmelde beskederne. Det gør du sådan her:  

  1. Gå ind i chatten med My AI 
  2. Hold inde på den besked, du vil anmelde 
  3. Klik på Rapportér (det lille flag) 
  4. Vælg årsagen til, at du vil anmelde 
  5. Beskeden er nu anmeldt

Siden er sidst opdateret d.13-10.2025

Jeg bliver mobbet med en gammel video Hvordan anmelder jeg en snap? Hvad gør man ved en falsk profil? Hvordan siger jeg det til mine forældre? Hvad er groomin g? Hvordan sletter jeg min TikTok profil?t Må jeg godt dele et nude?? Jeg bliver truet med at få delt mine billeder Kan jeg anmelde trusler til politiet? Jeg er bange for mine billeder bliver delt Hvad gør jeg hvis jeg er blevet hacket? Hvad er aldersgrænsen? Jeg har glemt min kode til Instagram

Hvad kan vi hjælpe dig med?

Skriv det, du vil have hjælp til eller vide mere om.